Vaniljekranse og honningkager

Vaniljekranse og honningkager

Ingredienser

  • 80 stk.

  •  

  • Vaniljekranse

  • 1 vaniljestang

  • 500 g hvedemel

  • 350 g smør

  • 260 g sukker

  • 150 g mandelmel

  • 1 æg

  •  

  • Honninghjerter

  • Fordej (skal laves mindst 1 måned i forvejen)

  • 500 g hvedemel

  • 500 g honning

  •  

  • Dej 2

  • 2 æggeblommer

  • 10 g potaske

  • 1 kg fordej

  • 5 g kanel

  • 5 g stødt ingefær

  • 5 g stødt nellike

  • 10 g hjortetaksalt

Opskrift

Vaniljekranse
Flæk vaniljestangen på langs, og bland kornene med sukkeret. Kom alle ingredienserne i en røremaskine, og bland godt. Sprøjt små ringe på bagepapir med en stjernetylle. Bag kransene ved 200 °C i 8-10 min. Lad de færdige vaniljekranse køle helt af på en rist. Opbevar kagerne i en tætsluttende beholder, så de er klar til jul.

Honninghjerter
Bland mel og honning, og opbevar dejen i en skål i køleskabet i en måned, inden den skal anvendes.

Dej
Rør potaske og æggeblommer sammen i en skål. Bland æggeblommerne godt sammen med fordej, kanel, ingefær, nelliker og hjortetaksalt. Rul dejen ud på et melet bord til ca. 4 mm tykkelse. Stik hjerter ud med en udstiksform, og læg dem på en bageplade, der er smurt med olie og strøet med hvedemel. Bages i ovnen ved 180 °C i 10-12 minutter. Hjerterne er meget hårde, når de er færdigbagte. Opbevar dem derfor i køleskabet i 3-4 dage, så de kan opsuge fugt. Pensl eller dyp herefter honninghjerterne med/i chokolade.

Har du spørgsmål til opskrifterne er du velkommen til kontakte vores udviklingsbageri på følgende mail info@nordicsugar.com

Tilbage